Vinpusheren
Baba Ganoush med hjemmelavede fladbrød

Baba Ganoush med hjemmelavede fladbrød

2-3 auberginer ( prik skindet et par gange med en gaffel – så eksploderer de ikke i ovnen. Det var sjovt men svinede af helvede til…)
1 halvt hvidløg
3 spsk tahine
Saften af en halv citron
½ tsk spidskommen
4-6 spsk olivenolie
Salt og peber


Hvidløget pakkes ind i stanniol og bages sammen med de hele auberginer ved 200 grader varmluft i 1 time.
Skrab kødet ud af auberginerne og put det i en foodprocessor. Klem de bagte fed hvidløg ud af løget og ned i foodprocessoren, tilsæt tahine, olivenolie og spidskommen og blend hele molevitten. Smag til med citronsaft og salt og peber. Køl ned inden servering

Fladbrød
3 dl A38
5-6 dl hvedemel af god kvalitet
2 tsk groft havsalt


Det hele æltes sammen og hviler derefter 30-60 min pakket ind i film. Rul dejen ud til en pølse, og skær den i stykker på størrelse med en bordtennis bold og rul dem herefter tyndt ud. Steg dem ved hård varme på en støbejernspande eller en grillplade. De skal have fået gyldne og gerne lidt brændte mærker inden du vender dem, opbevar dem i et viskestykke for at holde dem lune og fugtige, mens du bager resten.
A38 kan evt. røres op med knust hvidløg eller hakket koriander/persille

Server Baba Ganoush’en og fladbrødene som en snack med et glas Berdie Cava eller Marcalberto Metodo Classico.

Eller smør fladbrødene med BG og fyld nedenstående marinerede kål ovenpå og grillet kød eller fisk efter smag på toppen. Server kølig juicy rødvin fra Abbia Nova eller Mas Foraster til.

Marineret kål
Kvart spidskål skåret i tynde strimler
½ rødløg i tynde strimler
Revet skal af en citron
1 tsk sumak
1 spsk sherryeddike
3 spsk olivenolie
Salt og peber
1 tsk harissa

Bland alle krydderier, eddike og olie sammen til en dressing og vend kål og løg heri og lad marinere i 15-30 min.